UDSTILLING*22

Springbrættet 6a inviterer til udstillingen ‘Soft wet fluid’
Fernisering d. 3. februar 2023 kl 17-21
Udstillingen lukker d. 15. februar 2023
Skulpturserie og installation Line Poulsen (f. 1992)
Illustrationerne er udarbejdet af illustrator Anna Degnbol (f. 1993), ud fra beskrivelser og ideer af Line Poulsen.
På udstillingen inviterer vi dig til at gå rundt mellem Line Poulsens 5 skulpturer It’s a Girl, Villain, Broken and deflowered, Slutty, Survivor. Kunstnerens samarbejde med illustratoren Anna Degnbol har gjort det muligt at skabe en installation, hvor Anna Degnbols illustration bliver til en portal mellem fantasi og virkelighed.
Skulpturværkerne er skabt i en proces hvor kunstneren har skilt masseproducerede ’vanity-mirrors’ fra hinanden, og bygget en ny ramme op omkring spejlet. Ved at arbejde med bløde, flydende og let formbare materialer (ler, silikone og bioresin) har disse masseproducerede brugsgenstande fået deres helt egen personlighed. Skulpturerne er både subjekter og objekter. De er en form for undersøiske væsener med hornede skjolde, øjne, hjerter og bløde former. De er også objekter, der kan bruges som rekvisitter eller healende redskaber til at arbejde med selvaccept og selvkærlighed.
Kunstneren har arbejdet med at give skulpturerne konfliktfyldte forhold til deres titler, som refererer til undertrykkende koncepter, som f.eks slutshaming og victim blaming. Værkerne yder i deres udtryk aktivt modstand mod deres titler, men de er også nysgerrige og undersøgende overfor dem. De nægter at lade patriarkatets regler definerer hvem de er.
Værkernes udformningsmetode og udtryk kommenterer indirekte på masseforbrug og masseproduktion, hvor det fornuftige og konforme design, ofte vægter højere end forbrugerens behov for sanselighed, individualitet og fantasi.
Som kunstner undersøger Line Poulsen temaer som køn, krop og seksualitet. Hun er nysgerrig omkring, hvordan vi formes af udefrakommende forventninger og normer. Gennem sit plastiske udtryk, inspireret af den populærkultur hun ofte har forsøgt at spejle sig i, protesterer hun mod den strukturelle vold, kontrol og undertrykkelse af kvinder og feminine personer, som hun har set og oplevet i hendes ungdom.
Line Poulsen fantaserer om en verden der er mere blød, med mere nydelse for alle, og med mere frihed til at eksperimenterer med sin seksualitet og identitet.